Vi inviterer alle interesserede til informationsmøde om centrets udvikling gennem de seneste to år.
På mødet fortæller formand og centerleder om de mange aktiviteter, arrangementer, fællesskaber og samarbejder, der er etableret – og om planerne for det videre arbejde.
Frivilligcentret har i dag en bred vifte af tilbud som Fredagscafé, Kreativt Netværk, samtalegrupper, individuelle samtaleforløb og Guidet Fælleslæsning. Derudover afholdes løbende foredrag og temaaftener i samarbejde med lokale partnere som Allerød Ungdomsskole og foreninger som Coding Pirates, Blackfoot Bloustrød og Fibromyalgi- og Smerteforeningen.
Frivilligcentret er til for enkeltpersoner, grupper og foreninger i hele kommunen – og har som mål at understøtte og gøre en positiv forskel for foreningslivet i Allerød.

Tilmelding er ikke nødvendig - bare mød op!